Dansk indfødsretsprøve
Der er ikke længe til jeg skal kaste mig ud i dansk indfødsretsprøven.. Efter 22år i Danmark, har jeg besluttet mig for at prøve at være dansker.
Før i tiden gik man en tur forbi politikontoret, og aflverede et skema. Efter kort tid, var man blevet dansk statsborger. Sådan er det ikke længere. Lovgivningen har ændret sig meget siden. Kravene for at kunne blive dansk statsborger er skærpet. Nu skal man have bestået en dansk eksamen, man skal vise at man har kendskab til det danske samfund, kultur, historie mm ved at bestå en indfødsretsprøve. Det er den sidst nævnte jeg skal til.
Aftenen igår brugte vi på at kigge på de spørgsmål, som kan hentes ned fra hjemmesiden nyidanmark.dk. Det bliver ikke en selvfølge at jeg består. Så meget kan jeg sige. Der er mange gode spørgsmål i prøven, men der er også en del, jeg er helt uforstående overfor. I kan her få nogle af de svære spørgsmål, som jeg mener er ret tåbelige.
- I hvilket år løsrev Island sig fra Danmark?
- Saxo skrev i slutningen af 1100-tallet bogen Gesta Danorum. Hvad handlede den om?
- Hvilken lampe er tegnet af arkitekten Poul Henningsen?
- Hvad hedder den største færøske by?
- Hvad fortæller den runesten, som Harald Blåtand rejste i Jelling omkring 965?
- Hvilken religion blev indført i Danmark i slutningen af 900-tallet af Harald Blåtand?
- Hvilken lovsamling, der fik stor betydning for dansk lov, blev skabt i Middelalderen?
- Hvad var navnet på den biskop, som regnes for Københavns grundlægger?
- I en periode var de skandinaviske lande samlet i en union under den danske regent. Hvad hed denne union?
- Hvilket år fandt Reformationen sted i Danmark?
- Hvad medførte Reformationen blandt andet i Danmark?
Lad os nu se hvordan det går. Lad os håbe at det går godt. Ellers må jeg jo betale 617.00 kr og tage prøven om igen.
Du kan læse mere om indfødsret her:
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Medborgerskab/
Og hele prøven kan du hente herfra:
http://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/rapporter/2007/indfoedsretsproeve/pdf/indfoedsretsproeve.pdf

[...] det. Det er vist også
[...] det. Det er vist også i dag jeg får at vide om jeg har dumpet eller bestået den såkaldte indfødsretsprøve. Jeg er ikke helt ligeglad selv om jeg ønsker at være det. Så lad os håbe på en bestået [...]
[...] er vist også i dag jeg
[...] er vist også i dag jeg får at vide om jeg har dumpet eller bestået den såkaldte indfødsretsprøve. Jeg er ikke helt ligeglad selv om jeg ønsker at være det. Så lad os håbe på en bestået [...]
Indsend kommentar