Hospital bombet i Sri Lanka

Mindst otte mennesker blev dræbt, da et hospital i Sri Lanka natten til mandag blev beskudt med artilleri, oplyser FN. Det er anden gang inden for kort tid, at hospitalet bliver ramt.

Angrebet ødelagde børneafdelingen, der var overfyldt med børn, som er blevet såret i konflikten mellem regeringen og oprørere i landet. Flere end 20 blev såret.

En militær talsmand i Colombo afviste, at regeringen var involveret i angrebet.

"Vi har ingen grund til at angribe hospitalet," sagde talsmanden.

Internationalt Røde Kors (ICRC) udtrykte i en meddelelse dyb bekymring over situationen.

"Vi er chokerede over, at hospitalet blev ramt. Det er anden gang inden for få uger, udtalte Paul Castella, leder af ICRC i Colombo.

Hospitalet ligger midt i området, hvor konflikten mellem De Tamilske Tigre (LTTE) og regeringsstyrkerne raser. De seneste uger er kampene intensiveret, fordi regeringshæren forsøger at få bugt med oprørsguerillaen efter 25 års konflikt.

Kilde: TV2

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.