FN: De Tamilske Tigre tilbageholder de civile tamilere

Uafhængige medier har ikke adgang til de krigshærgede områder på Sri Lanka. Derfor har det hidtil været svært at få vide hvad der egentlig sker i disse områder. Den srilankanske regering har påstået at De Tamilske Tigre tilbageholder de civile, og bruger dem som menneskeskjold. Og De Tamilske Tigre har nægtet denne påstand, og fortalt at de civile tamilere frivilligt blev tilbage, fordi de er bange for at flygte og blive skudt af den srilankanske hær.

Nu er der flygtet en del civile ud af de områder, der kontrolleres af De Tamilske Tigre. Det internationale Røde Kors har fragtet de undslupne civile tamilere til et hospital i Trincomalee, i den østlige del af Sri Lanka. Deres vidneudsagn peger på, at De Tamilske Tigre tvinger de civile til at blive i området. Og dem, der forsøger at flygte, bliver skudt.

Allerede for tre dage siden fik jeg kendskab til denne historie fra en herboende tamil, hvis familie var flygtet fra De Tamilske Tigre. Efterfølgende kontaktede jeg myndighederne i Trincomalee for at undersøge sagen nærmere.

De folk, der er sluppet ud, fortæller forfærdelige historier om hvordan de var blevet tilbageholdt, og hvad der var sket med dem, der forsøgte at flygte. Der var flere, der ikke overlevede turen gennem junglen.

Tvangsrekruttering
De Tamilske Tigre er samtidig begyndt at rekruttere folk til deres enhed.

FN meddeler, at en af deres ansatte er blevet rekrutteret og folk inkl. børn helt ned til 14 år bliver tvangsrekrutteret af De Tamilske Tigre.

Det er en meget kritisk situation for de civile tamilere på Sri Lanka.
Som situationen er nu, har de ikke mange valgmuligheder:

Bliv bombet af den Sri Lankanske hær eller bliv skudt af De tamilske Tigre.

*****************************************
Jeg har fået tilsendt følgende billeder fra hospitalet i Trincomalee.

[gallery link="file" columns="4"]

Læs følgende:
1. Tamil Tigers 'target civilians' - BBC
2. LTTE 'forcibly recruited' UN staff- BBC

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.