Turen til Italien

I år valgte vi Italien som vores rejsemål. Sidste år var vi i Indien, forrige år på Bulgarien, og året før var det Rhodos. Og næste år regner vi stærkt med at vi havner på Sri Lanka, hvis forholdene tillader sig.

Vi tog af sted fra Danmark om onsdagen (05.08.2009) mod Milano, hvor vi havde bestilt en pakke rejse med hotel. Det blev en gruppe rejse på 7 mennesker: Konen, hendes 2 søstre Karthi & Sangary, 2 kusiner Vahini & Lohini, fætter Mayo aka public enemy og mig.

Takket være Vahini, kunne vi få en meget billig rejse til omkring 1800,00 hver med flybillet og hotel med morgenmad.

Onsdag den 05.08.2009: Milano
IMG_2553Vi ankom til Milano ved 14 tiden, og lejede en Opel Zafira med plads til 7 personer. (Heldigvis havde vi taget vores ny anskaffet GPS med. Uden sådan et udstyr, kan man godt glemme alt om at køre rundt i bil.) Herfra kørte vi til hotellet, der lå ca. en times kørsel derfra. Hotellet er en et 3 stjernet hotel, og man får selvfølgelig det man betaler for. Ikke det vilde, men et lille og hyggelig hotel.

Den første dag gik med lidt sightseeing i Milano byen, hvo vi bl.a. så på Milanos Duomo kirke, og pigerne shoppede. Her kunne man finde de butikker, som kun de rige der har råd til at gå ind og shoppe: Gucci, Prada, Louis Vitton, og alle de andre.

Milanos Duomo kirken er den 3. største kirke i verden, og det tog dem 430 år at bygge den færdig. Det er et imponerende værk, der burde opleves på nært hold. (Læs mere her: Wikipedia)

[Karthi: For os bistands klienter og studerende var der en del små markeder med kopivarer så der er lidt for alle.]

Milano er en hyggelig by med masser af turister. Der er gode shopping muligheder, både for de fattige og for de rige.

[nggallery id=1]

Torsdag den 06.08.2009: Venedig
Når man tager til Italien, skal man selvfølgelig besøge kærlighedens by Venedig ( Venezia), fik vi fortalt. Venedig ligger ca. 3 timers kørsel (300 km) fra Milano. Man skulle helst køre tidlig om morgenen for at undgå trafik. Jeg ved ikke om kærligheden kaldte på pigerne, men de var sørme tidlig oppe, og vi var klar til at køre kl. 7 efter morgenmad på hotellet.

[Kathi: Venizia anbefales om aften men tag dog forbehold for jeres hudfarve. I skal kunne finde hinanden i mørke og ikke belemre den stakkels matros som sejler for jer. ]

Ingen af os havde været i Italien før, og kendte derfor ikke meget til parkeringsmuligheder, og trafikken, udover det vi havde hørt fra andre. Vi fik fortalt at vi skulle parkere bilen udenfor byen. Vi fandt en parkeringsplads ved et stort supermarked (gratis), der lå ca. 10 km fra Venedig, og tog bussen. Vi fandt hurtig ud af at man ikke kunne købe billetter i bussen i Italien, og de skulle købes i en kiosk. Det resulterede i at vi ikke kunne komme med en første bus, og skulle vente en halv time på den næste bus.

Efter en time i 2 forskellige busser, havnede vi i byen Venedig. Det var varmt, og jeg tror at vi var på omkring 33-34 grader. Varmen var uudholdelig, og jeg tror også at vores oplevelse af byen Venedig blev ret meget påvirket af vejret.

Venedig er en hyggelig by med smalle gader, kanaler her og der, og ret hyggelig stemning. Byen skal helst opleves om aftenen. Varmen gør at du hurtig bliver træt, og har derfor ikke meget overskud til at ”opleve” byen. Der er ikke ret meget at se i Venedig. Det handler ene og alene om den stemning, der er i byen. Ingen tvivl om at det er et pisse hyggeligt sted for rejsende, både for unge og gamle. Der er en kærligheds stemning når man vandrer i de smalle gader hånd i hånd. Når det er sagt, så er det en over fortolket version af byen man læser og hører om. Det er ikke så særligt som det beskrives. Der findes andre steder i verden, der er lige så hyggeligt og romantisk. Byen er blevet så meget ”turistmatiseret” at hvor end du går, er der fyldt med turister, og du kan ikke opleve byen som den er. Man er en del af en flok turister, der render rundt og lader som om du er havnet i kærlighedens by med 20 liter sved, der løber ned af nakken og andre steder.

Måske skulle man ikke lægge meget i hvad man har læst eller hørt om Venedig. Så ville man ikke have de store forventninger til byen, og dette vil nok gøre at oplevelsen bliver lidt mere positiv end den jeg/de andre havde. Et andet godt råd vil være at man skulle opleve byen om aftenen, hvilket vi ikke havde mulighed for. Vi var trætte efter de lange gå ture, og vi havde en hjem tur på 300 km til hotellet. Derfor valgte vi at tage hjem ved 19-tiden, hvor solen stadig var oppe.

Jeg er glad for at have oplevet byen. Nu ved jeg da at Venedig ikke er andet end en ret hyggelig by med masser af dejlig stemning, vand og turister alle vegne.

[nggallery id=2]

Fredag den 07.08.2009: Garda søen
Om fredagen (07.08.2009) gik turen til Garda. Byen ligger ca. 2 timers kørsel fra hotellet. Nok den bedste oplevelse jeg har haft på turen. Byen er omringet af Garda søen og bjerge, og der er en dejlig stemning i byen. Kølig luft fra søen gjorde det behageligt at være der selv om varmen var på omkring 35 grader. Det var også her vi fik vores bedste måltid. Det var en fornøjelse at sidde ved søen og nyde en kold øl med en omgang pasta, pizza mv.

Det var også her ideen til et børnehjem på Sri Lanka blev født. Det vil jeg skrive mere om i den nærmeste fremtid.

[Kathi: Byen Garda skal opleves. Atter her er der markeder til både de rige og fattige sjæle. Og maden her er fantastisk og mættende.]

Efter at have oplevet lidt af byen og søen, tog vi til et vandland, der lå ca. 10-15 km derfra. Mens pigerne tog en badetur, lagde jeg mig til at tage en lille lur. Ved 20 tiden kørte vi hjem til hotellet.

[Kathi: hov hov du glemte at nævne frugtplantagerne og at vi stjal kiwier.]

[nggallery id=3]

Lørdag den 08.08.2009: Pisa & Lucca
Pisa ligger ca. 300 km fra Milano. Det er her hvor man kan opleve en af verden 7 vidundere, det skæve tårn. Vi ankom til byen ved 12 tiden. Her skulle man købe billetter i god tid. Der er masser af turister, og man bliver lukket ind en gruppe ad gangen. Jeg tror at en gruppe består af ca. 40 mennesker, og vi fik billetter til kl. 16.00.
Det er en sær og ubehagelig oplevelse at gå op i et tårn, der er skæv. Nogle af os klarede turen helt op til toppen mens andre stoppede ved 2/3 del af højden. Det var en ok oplevelse.

[Karthi: Yderst vigtig bemærkning. Dette er stedet hvor lækker Aish dansede til sangen Povekkul olitenthirrukum fra filmen Jeans (Se videoen her). Og her har stjernerne fra Pollywood (medlemmerne fra Ponnampalam familien) nu også danset.]

[Kathi: Fra toppen kan man nyde den fantastiske udsigt over hele byen. Men ellers er det skæve tårn det samme som rundetårnet i Danmark efter en flaske bacardi]

[Kavi: Lohi er en kylling, da hun nåede toppen brækkede hun sig.]

Maden i Pisa var ikke noget at råbe hurra for. Generelt vil jeg nok sige at det er ret ens over alt. Man bliver hurtig træt af mad, der ikke består af andet end pizza, lasagne og spagetti. Pigerne var glad for McDonalds fandtes i Italien.

Lucca ligger ca. en halv times kørsel fra Pisa. Vi gik en meget lille tur ved bymuren, og slappede af med lidt is. Som alle andre steder, er der ikke meget at se, men det er den stemning, der gør sig gældende lige meget hvor man end kommer hen.

[Kavi: De er en flok dovne-dyre, de gad ikke engang cykle rundt om Lucca. De tænker kun på æde og drikke.]

[nggallery id=4]

Søndag den 09.08.2009: Slap af dag
Vi aftalte en slap af dag i dag, hvor jeg sidder og skriver denne blog. Pigerne er taget ind til Milano for at ”slappe af”, og jeg blev på hotellet. Det er igen endnu en varm dag, og det er faktisk rart at blive indendørs og slappe helt af. I morgen skal Mayo (fætteren) hjem. Vi andre regner med at tage en tur til Como søen, og vandrer lidt rundt.

[Kathi: Hvis du som risindtager bliver træt af pizza og spagetti med tomatsovs så flygt straks mod central station, hvor appetitten kan dæmpes med indisk mad. Her er der op til flere restauranter med nam nam chilie mad. ]

[Kavi: Åbenbart har dovne-dyrene ikke forstået meningen med at slappe af. Vahy og jeg gik en dejlig lang tur i Milano for at spise på MCD. Det lå 1, 2 km. Fra vores hotel, men vi gik omkring ca. 10 km for at finde MCD.]

Mandag den 10.08.2008: Bergamo & Como søerne
Mayo skal hjem til lille Danmark. Efter en lille tur til lufthavn, kørte vi videre til Bergamo for lidt sightseeing og shopping. Det trælse ved at køre i bil er at finde en parkeringsplads. Når man langt om længe har fundet en, er det næste opgave at fin de frem til de steder man gerne vil se. Der er ikke ret mange, der forstår eller taler engelsk. Man skal kunne beherske tegnsprog på udvidet niveau for at begå sig i Italien.

Efter et par timers shopping, tog vi turen til Como søerne, der lå ca. en halv times kørsel fra Bergamo. Det er et nydeligt sted med dejlig stemning. Man kan sidde ved søerne, og slappe af i timevis. Når du har 5 tøsser med, kan de ikke sidde stille mange minutter ad gangen. Efter et par timer, tog vi hjem til hotellet.
Om aftenen tog vi til en indisk reaturent ved navn Gandhi i Milano, og fik en omgang krydret indisk mad. Det var en dejlig oplevelse efter så mange dage med spagetti, lasagne og McD mad, og efterfølgende tog vi en smut forbi cafe.

[nggallery id=5]

Tirsdag den 11.08.2009: Milano
Det er dagen før vores hjemtur, og pigerne havde allerede bestemt at de skal bruge hele dagen i Milano på shopping. Jeg var alene mand efter Mayo var taget hjem, og shopping og mig var ikke de nærmeste venner. Jeg satte mig på en cafe foran Dumo kirken, og bestilte una birra, som blev til mange. 5 timer sad jeg på samme stol og ventede på pigerne skulle blive færdige med at shoppe.

Så var der ellers ikke meget at opleve udover hjem og pakke og gøre os klar til at rejse hjem igen.

[nggallery id=6]

Bemærkninger
Det var en rigtig god tur. Det var sjovt at være sammen med pigerne. De var sjove og underholdende at være sammen med. Jeg havde ellers frygtet det værste, men sådan gik det heldigvis ikke.
Italien er et godt sted at besøge, selvom det var lidt for varmt. Der er meget at se og opleve i Italien. Især er der en god stemning ved Garda søen. Hvis jeg absolut skal tage der ned igen, ville jeg helt sikkert vælge Garda søen som base.

Tak for en god tur piger. Håber at I er friske på at tage ned til Sri Lanka næste år.

Gode råd:

  • Husk at have GPS med hvis du har planer om at leje en bil. Husk også at opdatere softwaren inden ;)
  • Læs om de forskellige steder du har tænkt dig at besøge inden turen. Det giver en helt anden oplevelse.
  • Planlæg turen hjemmefra, så du ikke behøver stå op om morgenen og ikke ved hvad du skal.
  • Øv dig lidt på et par sætninger på Italiensk, og lær hvad de forskellige steder hedder på Italiensk. F.eks. hedder det skævetårn ”Torre di Pisa” og en øl "una birra"
  • Lej en bil hvis du har planer om at se mange steder. Det tager for lang tid at finde ud af hvordan du finder den nærmeste bus/metro station da mange italiener ikke taler eller forstår engelsk.
Video: 

Hov hov du glemte at nævne

Hov hov du glemte at nævne Brads og Georges slot i Como.

Hej Mathi Lyder til I har

Hej Mathi

Lyder til I har haft en ganske god tur til Italien, har selv været i Rom engang, et dejligt land er absolut.

Jeg forstår godt du heller vil have uno birra end at shoppe. :)

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.