Der er ingen grund til at slukke computeren
Hvorfor skal vi slukke vores computer? Den eneste god grund jeg kan finde på er: strøm. Der er ingen grund til at bruge unødvendig strøm, især nu, hvor man langt om længe har indset at man skal passe bedre på naturen og tænke på miljøet.
Hvad nu hvis vi ikke bruger strøm, og samtidig ikke har brug for at slukke computeren?
Det trælse ved at slukke computeren er jo at du starter forfra hvergang. Det tager fra 2-10 minutter at starte en computer, og lidt længere tid, når man skal være klar med de programmer, man nu skal bruge. Hvis du ikke slukkede, kan du altid starte fra der hvor du slap.
Den mulighed har næsten altid været der, men der er ikke mange, der gør sig brug af den.
I det følgende ser vi på hvilke muligheder, der er, og hvad der er bedst for en.
- Standby
- Hibernate/Dvale
- Sleep
- Shut down/Sluk
Standby
I denne tilstand lukker pc'en de fleste komponenter, men "optager" strøm nok til at holde "main memory" delen i live. Det er den del af hukommelse, som husker det arbejde du er i gang med, således at når du starter (vækker) din computer, så er den i den tilstand som du efterlod.
Både programmer, dokumenter mv, ligger klar til dig på skrivebordet, og du kan fortsætte dit arbejde, der hvor du slap.
Fordele: Det går hurtig når du sætter den i standby og det går ligeledes hurtig at få den oppe at køre igen.
Ulemper: Anvender en lille mængde strøm. Hvis det er en bærbar, og batteriet dør (eller fjernes), vil alle data i hukommelsen går tabt.
Hibernate/Dvale
I denne tilstand lukker pc'en alle komponenter og slukker den helt. Inden den gør det, gemmer den det arbejde du er i gang med i en fil på harddisken, således at når du starter din PC, så er den i den tilstand som du efterlod.
Fordele: Bruger ingen strøm. Hvis det er en bærbar, kan den miste alt strøm og kan stadig gendanne det arbejde du var i gang med.
Ulemper: Det går lidt langsommere, da den skal gemme arbejdet i en fil, og ligeleds lidt langsommere at starte op igen.
Sleep
Det er en blanding af standby og hibernate. Når du vælger at sætte din PC i sleep tilstand, går den først i standby tilstand. Når der er gået tilstrækkelig tid, og batteriet (hvis det er en bærbar) kommer i kritisk tilstand, gemmer den sin hukommelse i en fil, og går herefter i hibernate tilstand.
Fordele: Det går hurtig når du sætter den i sleep og det går ligeledes hurtig at få den oppe at køre igen. En blanding af standby og hibernate gør at der tages højde for både strømforbrug og arbejdet ikke går tabt.
Ulemper: Anvender en lille mængde strøm.
Shutdown
Her slukker du computeren helt.
Fordele: Anvender ingen strøm
Ulemper: Meget tidskrævende. Det tager tid at lukke ned. Det tager tid at genstarte, og du skal starte helt forfra, både styresystem, programmer, dokumenter mv.
Konklusion
Konklusionen afhænger af brugen af pcen. Hvornår skal du vælge det ene fremfor det andet? Hvis der er tale om at du er væk fra pcen kort tid, og skal vende tilbage og arbejde, så er det standby/sleep at foretrække.
Er du derimod væk fra pcen langtid, f.eks. forlader kontoret til næste dag, så er det bedst at vælge hibernate.
Skal pcen være klar når som helst, så vælg sleep mode/tilstand. Her tager man både hensyn til strøm, og sørger for at det arbejde man er i gang med, er gemt, og er klar til brug, næste gang man tænder for pcen.
Dette er standard opførsel på en bærbar computer. Tanken er, at under de fleste omstændigheder, vil din bærbare computer gå i energibesparende tilstand hurtigt, og kom ud igen hurtigt (man kan være tilbage til skrivebordet i 2 sekunder eller mindre - om så længe det tager at åbne låget på den bærbare computer).
Hvordan?
Din computer kan knofigureres til de ovennævnte indstillinger.
Klik på start -> kontrolpanel -> power options (strøm indstillinger)
Herunder har du mulighed for at ændre de indstillinger. Se også videoen.
Note: Jeg bruger den engelske version af Windows.
Indsend kommentar