Sikken en ferie

Så er vi kommet hjem efter næsten 3 ugers ferie. Det er dejligt at komme hjem selv om det har været den bedste ferie jeg nogensinde har haft. Arbejdsmail og telefonen var sat ude af drift, og det stod på afslapning og familieferie for første gang.

Mine piger ville ikke hjem fra ferien, og ville have blevet der lidt længere tid. Den ældste er allerede begyndt at snakke om vores ferie til næste år.

Jer, der ikke fik læst mine tidligere blogs fra Sri Lanka, så læs disse:

Turen går til Sri Lanka – Dag 1 & 2

Turen går til Sri Lanka – Dag 3 & 4

Turen går til Sri Lanka – Dag 5, 6 & 7

Turen går til Sri Lanka – Dag 8, 9 & 10

Bentota

Efter en dag I Colombo, gik turen til Bentota. Her havde vi bestilt et lækkert hotel ved stranden. Det så rigtig lækkert ud på billederne på hjemmesiden: http://www.thesurfhotel.lk/

Og det var det også i virkeligheden. Lige ved stranden med et par dejlige pool, lækre værelser og buffet bord, der var en km lang (lidt overdrevet).

Min ældste pige er en strandløve, og hun kunne ikke få nok af stranden. De par morgenture med konen og børnene var en utrolig dejlig oplevelse. Jeg har godt nok set det et par gange i film, men det er første gang at jeg benyttede lejligheden til at opleve det. Og det vil jeg varmt anbefale.

Jeg vil nok sige at de sidste dage på stranden var en rigtig god afslutning på ferien.

Inden hjemturen, var vi I Colombo i et par dage. Den obligatoriske shopping for konen skulle lige klares. Heldigvis var der er kun et par dage tilbage. Vi havde sammenlagt 120 kg til rådighed, og jeg tror at vi ramte tæt på de 120.

Sri Lanka er et lækkert land. Der er sket masser af udvikling i landet siden sidst. Jeg har været på Sri Lanka et par gange om året siden afslutning på krigen, men det er første gang jeg fik fornøjelsen af at opleve landet. Det er absolut et af de smukkeste lande, der findes. Utrolig smuk natur, bjerge, vandfald, dejlige mennesker, dejlig mad, masser af historiske steder osv osv.

I den kommende tid vil jeg skrive et par blogs rettet mod dem, der ønsker at rejse til Sri Lanka på ferie. Lad os se hvornår jeg får tid 😉

 

 

Comments

comments