Turen går til Sri Lanka – Dag 3 & 4

Så er der lidt nyt igen herfra det smukke Sri Lanka.

Vi er i højlandet Nuwara Eliya, hvor internet forbindelsen ikke er ret god. I hvertfald ikke på det sted, hvor vi er. Derfor har det været lidt svært at få gang i bloggen, men nu får i lidt.

Den smukkeste togtur & Nuwara Eliya

I går tog vi den togtur som vi havde hørt så meget om. Det er simpelthen det smukkeste tur nogensinde. En tur, der tager dig igennem det smukkeste landskab. Vi nød hvert sekund af turen. Selv om man tager billeder og filmer, så kan hverken rumme eller beskrive hvor smukt det er.

Tog turen startede fra Kandy/Peradeniya til Nanu Oya. En tur, der varede ca 5 timer, hvor du får serveret frokost, te og kaffe undervejs (tror det er afhængig af hvilken type billet du køber).

Jeg tror at jeg sad ned ca en halv time under hele turen. Man er så optaget af at se og opleve den smukke natur at man slet ikke opdager at man har stået næsten over 4 timer.

Det er en tur jeg vil anbefale alle, der skal til Sri Lanka som turist. Billetter skal bestilles i god tid. Der er nemlig en stor efterspørgsel på disse. Vi rejste med en kupe med aircondition, og nogle dejlige sæder (som vi alligevel ikke fik brugt).

Fra Nan Oya kørte vi afsted til Nuwara Eliya. Vi havde fået at vide at det var koldt, men når man kommer fra Danmark, så tager man det ikke helt seriøst. Det vil jeg anbefale at man gør 😉

Det er hundekoldt. Selv om temperaturen er lidt over 14-15 grader, så føles det som om det er 3-4 grader. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med at vi er højt oppe, og vinden er ret koldt. Så husk at medbringe jakke og trøjer, hvis I skal den vej.

Vi overnattede på et guesthouse ved navn Vishmis Rest. Det er absolut ikke et sted jeg vil anbefale. Vi havde regnet med at vi blot skulle bruge et sted at sove og herefter tage på oplevelsestur.  Der var ingen varme, og forholdene omkring hygiejne er ret dårlige. Her skal man ikke spare på penge. Det vil ende med at I bliver syge ligesom jeg.

I dag har vi været på besøg i Ambewela Farm, hvor der produceres mælk, ost mm. Det er et rigtig godt sted at besøge. Ikke fordi at der er meget at se på selve farmen, men stedet er omgivet af masser af natur. Når man kommer fra Danmark, har man helt sikkert besøgt et eller to stalde. Farmen er mere eller mindre en stald. Som dansker, skal man ikke have de store forventninger til stedet.

Meget af vores plan for i dag gik lidt i vasken på grund problemer med minivan, og vi får sendt en ny i morgen tidlig. Så skal vi ud at se en te fabrik, vandfald, og muligvis lidt mere inden vi drager mod Colombo.

Kan I have det pænt indtil næste blog 😉

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *