Turen går til Sri Lanka – Dag 5, 6 & 7

Vi fortsætter hvor vi slap 😉

I dag er vi i Trincomalee, og vi har været et par steder inden vi nåede hertil. Jeg har simpelthen ikke haft tid eller overskud til at blogge, men nu får I lidt 😉

Besøg på teplantage og badning i vandfald

Efter 2 kolde nætter i Nuwara Eliya, fortsatte vi mod Colombo. På vejen besøgte vi en teplantage ved navn Blue Field og Ramboda Waterfall.

Man skal selvfølgelig besøge et teplantage når man nu er på Sri Lanka. Den vi besøgte lå på vejen til Colombo fra Nuwara Eliya. Vi fik en guide, der viste os rundt i produktionen fra start til slut. Lidt sjovt at se at de stadig brugte mange af de maskiner som englændere havde bragt under kolonitiden. Som guiden forklarede, så fungerer disse maskiner stadig den dag i dag uden problemer. Vi fik også lidt indblik i de forskellige typer af te, fra meget mild til meget stærk, og diverse navne på disse. Guide turen ender med at man få lov at smage. Der er også mulighed for at købe disse forskellige te på stedet.

Det var ret spændende. Endnu mere spændende var det at besvare hav af spørgsmål fra min ældste datter om hvordan de grønne blade kunne blive til noget sort pulver lign. tingest 😉

( En hurtig sidebemærkning: Jeg tror at vi havde kørt mindre end en time fra det guest house vi boede på for at komme til teplantagen, men temperaturforskellen var virkelig at mærke. Det var simpelthen varmt. )

Efter besøget kørte vi videre til Ramboda Waterfall, som ikke lå særligt langt derfra. Det er første gang jeg har oplevet et vandfald på Sri Lanka, og det er første gang jeg nogensinde har stået under et.

Det var ret underholdende både for de små og de store. Min ældste datter vil slet ikke væk derfra. Jeg tror at hun vil huske denne del af turen rigtig meget.

Efter et langt bad, var i ret sultne. Heldigt for os at der lå et fint restaurant ca. 10- 20 min derfra, hvor de serverede buffet. Selvom maden var ret dyr, og ikke særlig velsmagende, kunne vi ikke stå for udsigten fra denne restaurant. Den er simpelthen magisk.

Vi ankom til Colombo om aftenen. Vi havde savnet en god ren seng og lidt varme de sidste par dage. Vi sov rigtig godt den nat.

Den efterfølgende dag blev jeg sat til at passe børn, mens konen var afsted for at shoppe. Jeg tog hen på Majestic City, hvor der var “legeplads” for børn. Efter 3-4 timer var de helt færdige og det var vi andre også.

I morgen går turen mod Batticaloa.

Comments

comments