Når principper bøjes for venner – og rettes mod fjender

Vi lever i en tid, hvor folkeretten bruges selektivt.
Når Rusland invaderer Ukraine, står det meste af verden samlet i fordømmelse. Det beskrives – med rette – som en krænkelse af suverænitet og et angreb på et fredeligt land.
Men når Israel sender bomber over Iran eller fører krig mod civilbefolkningen i Gaza, hører vi noget helt andet: “Selvforsvar”, “nødvendighed”, “beskyttelse af sikkerhed og frihed”. De samme principper gør sig pludselig ikke gældende.
Det er her, den alvorlige dobbeltmoral opstår.
Israel er i gang med noget, nu af flere eksperter også betegnes som – et folkedrab på det palæstinensiske folk. Børn og kvinder dræbes, nødhjælp forhindres, og civile sulter i Gaza. Det foregår live, for øjnene af hele verden.
Men vi siger ingenting – eller rettere: nogle forsøger ligefrem at retfærdiggøre det.
Samtidig fremstilles Iran konsekvent som trussel nummer ét. Der bruges ord som “regime” og “vanvittigt atomprogram” – begreber, der i sig selv former opfattelsen og skaber moralsk afstand. Men realiteten er, at Iran ikke bomber sine nabolande. Iran sulter ikke en hel befolkning. Iran er ikke dagligt i gang med etnisk udrensning.
Det betyder ikke, at vi skal forsvare Irans system. Langt fra. Men vi skal insistere på én ting:
Princippet om, at angreb på suveræne stater er forkert – uanset hvem der gør det.
Hvis vi mener det alvorligt, når Rusland overskrider grænser, så skal vi mene det samme, når det er Israel. Ellers er det ikke principper, vi handler efter – så er det politik forklædt som moral.
Danmark og resten af vesten bør ikke være tavse, når et land, vesten traditionelt har støttet, begår overgreb. At holde fast i universelle principper kræver mod – men det er dét, ægte fred bygger på. For fred kræver konsekvens. Ikke tavshed. Ikke undskyldninger. Og slet ikke dobbeltstandarder.
Når jeg læser et indlæg fra en dansk politiker, der forsvarer angreb på Iran og samtidig ignorerer overgreb i Gaza, bliver jeg oprigtigt vred. Det er så gennemført dobbeltmoralsk, at det skriger til himlen. Måske burde man starte med at kigge indad og spørge sig selv, om man ikke selv har mistet det moralske kompas.
At Iran har undertrykkende love, ja – det har mange lande. Men skal vi så begynde at bombe ethvert land, der ikke deler vestlige værdier? Skal vi angribe Saudi-Arabien, Egypten, Kina?
Det, vi er vidne til, er endnu et eksempel på vestens selektive moral. Når det passer vores interesser, hylder vi princippet om suverænitet. Når det ikke gør, ser vi igennem fingre med angreb – og kalder det “nødvendigt”.
Det er ikke bare hyklerisk. Det baner vejen for mere konflikt, mere mistillid og mere ustabilitet.
Læs indlægget fra den danske politiker Henrik Dahl:
Facebook