Jeg forstår godt folks frustration, og jeg forstår også, når nogen kalder ham en idiot. Jeg forstår, hvorfor mine kollegaer, min kone og min vennekreds kigger på mig, som om jeg er helt gal på den, når jeg siger, at jeg gerne ser Donald Trump som USA’s præsident.

Næsten hele Danmark har en markant holdning til Donald Trump. Måske skyldes det hans retorik, måden medierne fremstiller ham på, eller bare ham som person. Ligesom nogle ikke kan udstå vores statsminister, er der noget ved Donald Trump, som mange slet ikke bryder sig om. 

Han opfører sig ikke som en typisk politiker. Hvis vi ser på Barack Obama, var han behagelig at lytte til – en veltalende, fagligt stærk leder, der kunne beherske sig. Det samme kan man ikke sige om Trump. Desværre. Men betyder det nødvendigvis, at han var en dårligere præsident for dem, der valgte ham, eller dårligere end Barack Obama?

Det, jeg ikke helt forstår, er dette: Donald Trump er ikke en ny spiller på banen. Han har allerede været præsident fra 2017 til 2021, hvilket giver os et konkret grundlag at diskutere ud fra. Alt andet bliver mest påstande og antagelser.

Når jeg ser på hans embedsperiode, får jeg sjældent et klart svar på, hvorfor modstanden mod manden er så intens. Hvis vi ser nøgternt på, hvad han faktisk gjorde – og måske sammenligner med andre præsidenter – bliver billedet måske mere nuanceret.

Lad os tage nogle konkrete eksempler:

America First: Trumps præsidentperiode var kendetegnet ved en tydelig "America First"-politik, som satte USA’s egne interesser i centrum. Men er det nødvendigvis forkert? Er det en fejltagelse, hvis en præsident sætter sit eget lands behov først? Eller er vi blevet så vant til, at USA skal være verdens politibetjent, at det virker forkert, når de vælger at prioritere deres egen befolkning højere?

Ingen nye krige: Trump er en af de få amerikanske præsidenter i nyere tid, der ikke startede nye krige under sin embedsperiode. Han havde en ambition om at reducere USA’s militære tilstedeværelse i udlandet, særligt i Mellemøsten, og trække sig ud af langvarige konflikter. Mange præsidenter taler om fred, men kun få handler faktisk på det.

Tilbagetrækning fra Mellemøsten: Under Trump-administrationen blev der gjort forsøg på at trække tropper hjem fra Afghanistan, Irak og Syrien. Der blev indgået en aftale med Taliban om en tidsplan for tilbagetrækningen fra Afghanistan. Denne beslutning om at nedskalere det amerikanske engagement i udlandet gør Trump til en af de første præsidenter i nyere tid, som ikke eskalerede USA’s militære indblanding i fremmede lande. 

Er det ikke positivt? Færre krige, færre dødsfald og mindre indblanding i andre landes interne forhold. Det er en tilgang, som mange ønsker i politik, men det er sjældent en præsident, som rent faktisk følger den.

Muren mod Mexico: Et af de mest kontroversielle punkter i Trumps præsidentperiode var ønsket om at bygge en mur mellem USA og Mexico. 

Men hvad er der egentlig galt med det? I EU ser vi også grænsekontrol som et vigtigt emne, og flere lande, herunder Danmark, arbejder på aftaler om at sende asylansøgere til tredjelande som Rwanda. Hvis EU kan arbejde på at begrænse indvandring gennem sådanne aftaler, er det så nødvendigvis værre, at Trump ville bygge en mur for at beskytte USA’s grænse? Skal vi afskrive idéen om grænsekontrol, eller er det bare Trumps tilgang, vi ikke bryder os om?

Ved at stille disse spørgsmål håber jeg at sætte gang i en refleksion hos jer, der har svært ved at forstå, hvorfor nogen kan støtte Trump. Måske kan vi gennem en mere nuanceret samtale få en bedre forståelse af, hvad der driver modstanden mod ham – og en mere klar idé om de valg, han tog som præsident.

For at være ærlig, er jeg faktisk ikke særlig stor fan af Donald Trump, og heller ikke af Putin, men det, jeg savner, er en mere nuanceret debat omkring disse emner og personer. Ligesom mange andre er jeg også nervøs for, hvad der kan ske – for Donald Trump er uforudsigelig. Men vi må trøste os med, at demokratiet har vundet, og at det amerikanske demokrati ikke kun gav ham sejren, men også den største sejr med flest personlige stemmer nogensinde.

Og husk, at vi elsker demokratiet!

Lad mig slutte af med mine gisninger om den kommende præsident Donald Trump:

Under hans sidste embede var han uforberedt på det enorme ansvar og de udfordringer, der fulgte med præsidentembedet. Denne gang er situationen anderledes – han kender systemet og ved præcis, hvordan han vil bruge sin magt. Vi vil muligvis opleve en mere autoritær stil, hvor han slår hårdt ned på sine modstandere og placerer loyale støtter på alle vigtige poster. Forventningerne er, at han vil forfølge sin politik uden hensyn til de sædvanlige politiske normer og kompromiser.

Han vil sandsynligvis intensivere presset på Kina og muligvis føre en endnu hårdere handelskrig for at beskytte amerikansk økonomi. For NATO’s allierede vil han muligvis lægge endnu større pres for øgede bidrag, og det kan skabe spændinger, hvis han mener, at de europæiske lande ikke lever op til deres forpligtelser. Hans udenrigspolitiske prioriteringer vil sandsynligvis omfatte en fortsat stærk støtte til Israel og – potentielt – en bestræbelse på at afslutte krigen i Ukraine gennem en mere isoleret amerikansk tilgang. Hans fokus vil være USA og USA alene, hvilket kan betyde, at han vil være mindre optaget af globale alliancer og internationale aftaler.

Med andre ord vil Trumps handlinger ikke kun påvirke USA, men også resten af verden – herunder Danmark. Trumps skift i politik og holdninger kan skabe en ny global dynamik, som vil påvirke Danmarks forhold til både USA og andre internationale aktører. Måske vil vi se en verden med større usikkerhed, hvor nationale interesser står i skarpere fokus, og hvor samarbejdet mellem lande bliver mere udfordrende.

Det er en ny politisk virkelighed, som vi står over for, og udfaldet vil afhænge af, hvordan vi som internationale samfund vælger at navigere i en verden, hvor stormagter vægter egne interesser først. For os i Danmark betyder det, at vi må forholde os til en fremtid, hvor vi ikke længere kan tage den traditionelle amerikanske støtte og globale stabilitet for givet.

Demokratiet har dog sin egen beskyttelse, og vi må håbe, at det vil sikre en vis balance og forhindre, at nogen enkelt person – præsident eller ej – får ubegrænset magt.

Spørgsmålet er så: Hvorfor ønskede jeg at se hm som præsident? Det må jeg svare på om 6 måneder